Champions League-kort
Fodboldkort har eksisteret i mange årtier, men i løbet af de seneste par år har trenden for alvor ramt de danske børnehaver og folkeskoler. I denne artikel giver vi dig et komplet introkursus i fodboldkort og de særligt eftertragtede Champions League-kort, som udkommer hvert efterår når verdens største fodboldliga bliver sparket i gang. Vi kommer omkring regler og priser samt hvordan kortene vurderes mod hinanden, og så får du selvfølgelig også et par gode råd til at komme ordentligt i gang med Champions League-kort.
Hvert årti sine trends
Hvis vi husker tilbage på vores egen barndom, kan vi nok alle sammen huske de mange trends og ’diller’, som ramte med jævne mellemrum sjovt nok altid handlede om at samle på noget. Det har været magic-kort, det har været Pokemon-kort, det har været caps, jo-jo’s og meget andet. Fælles for dem alle er altså at det er samleobjekter, og at man kan bruge dem til at bytte med hinanden og selvfølgelig spille mod hinanden. Grundideen bag fodboldkort og Champions League-kort er fuldstændig den samme, ud over at man her fokuserer klart mest på at bytte kortene, snarere end at bruge dem til at spille forskellige improviserede brætspil.
Hvad er Champions League-kort?
De fleste kender nok de klassiske fodboldkort med spillerens navn og billede samt nogle 1-100 værdier af hans færdigheder forskellige steder på banen, og faktisk er det fuldstændig ens med Champions League-kort. Eneste forskel er at Champions League-kort er en limited edition af de almindelige fodboldkort som man kan købe i kiosker, boghandler og meget andet hele året, som kun forhandlet i efteråret når Champions League-fodboldturneringen begynder i det virkelige liv. Man samler som regel ikke på Champions League-kort uden at samle på almindelige fodboldkort også, men de særlige CL-kort er blot en ekstra lille krølle på den dille, som man kan bruge lidt ekstra tid og penge på hvert efterår. Champions League-kort bliver produceret af de samme producenter som laver de almindelige fodboldkort.
Et super supplement til spillekonsollerne
For bare få år siden var det nærmest bandlyst at have sin egen Game Boy med i skole eller børnehave, men i dag er det fuldstændig anderledes. Ud over i visse børnehaver og skoler hvor det er forbudt at bruge konsollerne, er en Nintendo stort set fast inventar i enhver skoletaske. Der er ingen grund til at frygte konsollerne, børnene skal alligevel arbejde det meste af deres liv foran en computer, men Champions League-kort kan været et super supplement der virker lidt mere socialt engagerende end alene-leg med en Nintendo-konsol. I det næste afsnit kan du lære lidt om, hvad det kræver at komme ordentligt i gang med at spille fodboldkort:
Sådan kommer du i gang med Champions League-kort
Når man starter til en sportsgren er det nødvendigt at have udstyret i orden, og det er fuldstændig ens inden for fodboldkort og Champions League-kort. Som regel starter man med almindelige fodboldkort før man køber limited edition-kort, men hvis du er helt grøn i fodboldkort-verdenen, får du her en komplet guide til at komme i gang med den populære dille:
- Det vigtigste først. Du skal købe nogle sæt Champions League-kort, og dem kan du købe i efteråret i en lang række boghandler og specialforretninger foruden de efterhånden mange webshops, der tilbyder Champions League-kort til en lidt lavere pris end de fysiske forretninger. Du køber disse kort i samme pakker med seks kort som almindelige fodboldkort, men vær opmærksom på at nogle kort er meget mere sjældne end andre.
- Når du har købt nogle pakker kort og pakket dem ud, skal du lære at læse kortenes værdier rigtigt. Udtalen af spillerens navn må du selv kæmpe med, men de tre nummerværdier nedenunder forklares som: Rød værdi mellem nul og hundrede er hvor god spilleren er til forsvar, og den grønne værdi er tilsvarende, bare hvor god spilleren er til angreb. Værdien i midten er en overordnet ’karakter’ af spilleren, som bruges til at vurdere sjældenhed og værdi af de forskellige kort.
- Nu er du næsten klar til at spille, men du mangler prikken over i’et – alt ekstraudstyret. Du kan købe fede samlemapper, spilleplader og meget andet i butikker med et stort udvalg af fodboldkort, og faktisk er især samlemapperne slet ikke nogen dårlig investering. Med en samlemappe kan du nemlig holde styr på kortene og sørge for at de ikke bliver væk – og få en højere pris for dine flotte og sjældne kort.